Breinholtgård Erhvervsklub
Kokspangvej 17-19 | 6710 Esbjerg V | 4091 6964

Elite-Am 2023


Fredag den 2. juni afholdte vi vores populære Elite AM, med 14 deltagende hold.
Dette er dagen hvor vores medlemmer har muligheden for at lære vores dygtige elitespillere bedre at kende, og spille en runde golf med dem. En dejlig dag både for medlemmerne og for elite spillerne.

Det var også dagen hvor afbuddene stod i kø for erhvervsklubbens bestyrelse, som resulterede i at Christian Magnussen og undertegnede var de eneste tilbageværende.
Til gengæld blev det også en dag, hvor vi viste hvad Breinholtgård Golfklub og Breinholtgård Erhvervsklub står for… en klub hvor man står sammen, og hjælper hinanden.

Jeg havde rakt ud til vores sædvanlige hjælper Niels Erik, men minsandten om ikke han også var forhindret i at deltage. Han hjalp dog meget med at få skrevet bordkort, scorekort etc. ud, og Mogens hjalp til med at rette det sidste til på selve dagen.
Peter Lykke-Kjeldsen havde givet tilsagn om at være der hvis det kneb med at bevare overblikket, og Pernille og ikke mindst Morten Dam, var ligeledes en kæmpe hjælp i løbet af dagen.

Vi gennemførte, vi havde en fantastisk dag med dejligt vejr og højt humør. Også tak til restauranten som kørte servicevogn, og lavede en super omgang bøf bearnaise, som var lige det man trængte til efter en lang dag i solen.
Samlet vinder, og hjemtagelse af vandrepokal, Rundt om Bilen.